Fredag 21 oktober har bestyrelsen arrangeret en tur i området med traktorbus og indsamling af smagsprøver:
Kom med på tur med traktorbussen i Husby klitplantage. Guiden fortæller undervejs og derefter stopper vi ved skovlegepladsen. Her skal i sammen med guiden på jagt efter de planter som kan bruges til mad eller snaps. Der er mange flere spiselige planter i naturen end man regner med, og derfor kan en tur med guiden være rigtig spændende. Der serveres smagsprøver på snaps.
Efter turen tager i til koglehuset og tilbereder “fangsten” og suppler med smagsprøver på eksempelvis vildt fra skoven
Turen starter kl 14.00 ved Husby kirke
Pris for 2,5-3 timer oplevelse incl smagsprøver og 2 glas vin/øl/vand pr person er voksen 175 kr og børn 150 kr.
Der kan deltage op til 37 personer og deltagelse bliver efter ”først til mølle…”.
Tilmelding sker til formanden, Lars: larsbylov@gmail.com.
Mange hilsener
Bestyrelsen
Bestyrelsen har ønsket denne information gjort tilgængelig for alle medlemmer af Sommerhusforeningen:
SHN Energi har udsendt en folder om et projekt de mener ikke bare vil gavne den grønne omstilling, men også være med til at skabe en god synergi for området. Læs mere i folderen om hvad det er projektet går ud på og hvad det vil sige at være B-medlem
De skriver, at som deres vedtægter er nu, kan man som sommerhusejer - uden fast bopæl i området - blive B-medlem, og dermed være velkommen til alle foreningens arrangementer,
f.eks. et planlagt medlemsmøde lørdag d. 28/1 kl. 10.00 i Staby Sognegård.
Blot er det kun lokale A-medlemmer der har stemmeret ved generalforsamlingen.
Med de bedste hilsner fra
foreningen SHN Energi
Kontakt tlf. 6127 9888
Web: shn-energi.dk
Mail: mail@shn-energi.dk
Folderen kan hentes ved at klikke på billedet med vindmøllerne til højre.